Vi er et sammentømret team med hver vores spidskompetencer.
Alle frisører er udlært her i salonen. Er du i tvivl om, hvem du skal booke tid hos, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 75 72 20 55
![]() KirstenFrisør og Paryk specialistSøger du en frisør med bred erfaring indenfor dameklip? Kirsten har mere end 30 års erfaring, og hun er bl.a. salonens permanent-professor. Har du børn, der skal klippes, tager Kirsten imod dem med sit rolige væsen, og hun forstår at få selv helt små børn til at føle sig trygge hos hende. Det er også Kirsten, du kan møde, hvis du ønsker viden om paryk og hovedbeklædning. | ![]() JannieFrisørSkal du have klippet kort eller mellemlangt hår? Eller er du nysgerrig på, hvilken hårfarvning, der vil passe godt til dig? Så glæder Jannie sig til at tage imod dig. Hun har været en del af salonen siden 2003, og hun forstår at kræse om detaljerne, både når det gælder dame- og herreklip. Hun er særligt ekspert i det klassiske look både indenfor herre- og dameklip. | ![]() NannaFrisør og barberØnsker du babylights, balayage eller styling til bryllup og andre store begivenheder? Nanna har fingeren på pulsen og ved, hvad der rører sig i modebilledet i både ind- og udland. Har du brug for sparring, særligt om langt hår, er Nanna din go-to-frisør. Nanna er derudover Vejles eneste kvindelige barber, og hun har en kæmpe passion for herreklip. |
![]() BirgitteHovedbeklædnings/makeup specialistVil du have tips og tricks om makeup og hudpleje? Vil du have en voksbehandling eller have farvet bryn og vipper? Så skal du booke din tid hos Birgitte. Birgitte er også vores specialist, når det gælder hovedbeklædning - har du brug for vejledning, er hun altid klar til at hjælpe dig. Hun har det store overblik, og vi kalder hende salonens Cand.Alt. Med sin fantastiske hukommelse husker hun detaljer lige fra, om du skal have fløde i kaffen til den farve læbestift, du plejer at købe. | ![]() AnnitaReceptionist og blæksprutteAnita farver bryn og vipper, og så assisterer hun ved en lang række behandlinger i salonen. Hun sørger for, at alle føler sig godt tilpas og ikke mangler noget - og så sikrer hun, at salonen altid fremstår pæn og indbydende. | ![]() TinkaSalonhundTinka er vores lille salonhund, der "hjælper" til i salonen, hvor hun stille og roligt hilser på. Hun skaber tryghed og glæde for både børn og voksne. |